Årets Kulturpris 201224-04-2012: Jonny E. NielsenHjallerup Musikforning modtog den 18. april Årets Kulturpris 2012 fra Dronninglund Sparrekasse, læs den næremer begrundelse her:
Dronninglund Sparekasses kultur pris uddeles for 22. gang
Dronninglund Sparekasses kulturpriskomité har i år valgt at give prisen til Hjallerup
Musikforening.
Kulturpriskomiteén har peget på Hjallerup Musikforening med følgende
begrundelser:
Hjallerup Musikforening har gennem en årrække arrangeret koncerter i vores lokalområde
med de ypperste kunstnere fra den danske musikscene. Der har været tale om en
mangfoldighed af artister, der tilsammen har sat Østvendsyssel på det musiske landkort.
Fra musikforeningens gæsteliste kan nævnes Sebastian, Lis Sørensen, Stig Rossen, Kim
Sjøgren, Johnny Madsen, Tommy Kenter, Dodo, Poul Dissing, Poul Krebs, Michael Falck,
Erik Clausen, Michaela Petri, Allan Olsen, Søs Fenger og ja selv Aalborg Symfoniorkesters
nytårskoncert.
Derudover har foreningen formået at lave amatørarrangementer for landsdelens unge
upcomming bands blandt andet i forbindelse med Hjallerup Marked, hvor de unge
musikere har kunnet møde et stort publikum.
Foreningen har til formål at stimulere musikkulturen i form af arrangementer med levende
musik. At fremme udøvelse af og kendskab til alsidig musik. At hjælpe amatørudøvere til
at optræde foran et publikum. At samarbejde med beslægtede musikforeninger og at
støtte velgørende formål.
Fakta om Hjallerup Musikforening: Hjallerup Musikforening blev stiftet den 28. april 2006.
Musikforeningen har mellem 10 og 14 koncerter om året. I 2009 donerede
musikforeningen kr. 225.000 ti indkøb af instrumenter og lydanlæg til øvelokale i
ungdomshuset på Præstevænget, Hjallerup, hvor alle kommunens musikinteresseret kan
komme og øve.
Priskomitéen, der alene bestemmer, hvem der skal have tildelt prisen består af
skoleinspektørerne i Dronninglund, Hjallerup, Vodskov, Aså og Søndergade Skole i
Brønderslev, skoleinspektør på Dronninglund Efterskole, rektor på Dronninglund
Gymnasium, sognepræster fra Dronninglund, Brønderslev og Vodskov og formanden for
fritids- og kulturforvaltningen i Brønderslev Kommune.
Prisen består af kr. 10.000,00 skattefrie kroner, en erindringsgave og naturligvis æren.
Prisen uddeles til Hjallerup Musikforening på det ene af sparekassens garantmøder den 18.
april 2012 af komitéens formand skoleinspektør Asbjørn Ramlov, Dronninglund Efterskole.